Shopping Cart
Your Cart is Empty
Quantity:
Subtotal
Taxes
Shipping
Total
There was an error with PayPalClick here to try again
CelebrateThank you for your business!You should be receiving an order confirmation from Paypal shortly.Exit Shopping Cart

FORSVARSADVOKAT ROLF GREGERSEN

HAR DE BEHOV FOR ET TESTAMENTE?

1/10 af alle danskere, skønner man, har et egentligt behov for at oprette testamente. Og godt 1/4 ville oprette et testamente, hvis de kendte fordelene herved.


Derfor er det et godt råd, at De taler med Deres advokat om behovet for et testamente. Under et møde hos advokaten kan De få undersøgt, hvad der passer til netop Deres situation.


HVAD KAN RÅDGIVNINGEN EKSEMPELVIS GÅ UD PÅ?


Advokaten vil kunne rådgive Dem om, hvorvidt De mere generelt har behov for et testamente, og kan fortælle konkret,


• hvem der arver, hvis der ikke oprettes testamente.

• hvorledes arven fordeles mellem arvingerne.

• hvilke særlige fordele en efterladt ægtefælle har.

• om det er en fordel for den efterlevende ægtefælle at hensidde i uskiftet bo, eller om det er klogere i stedet at skifte boet.

• hvor meget der kan rådes over ved testamente.

• hvad der skal betales i boafgift.

• hvorvidt der er behov for at opnå arveafkald fra en arving, eventuelt mod vederlag.

• om muligheden for at give gaver eller arveforskud og måske spare afgifter.


HVORNÅR ER DER BEHOV FOR AT OPRETTE TESTAMENTE?


Svaret herpå kan kun gives ved en personlig rådgivning, da behov og muligheder er meget forskellige.


Som nogle eksempler kan nævnes følgende:


Ved testamente kan man som udgangspunkt råde over 3/4 af, hvad man efterlader sig.


Man kan ved et testamente selv fordele arven mellem sine arvinger ved eksempelvis at give en arving fortrinsret til bestemte genstande eller formueaktiver. Dette har betydning, både når det gælder genstande med en særlig affektionsværdi for en arving, og når det gælder et mere omfattende generationsskifte af en erhvervsvirksomhed, som en arvelader gerne vil sikre sine efterkommere mulighed for at overtage.


Man kan ved testamente bestemme, at en livsarving skal have sin tvangsarv udbetalt kontant. Man kan endvidere give en livsarving ret til for sin tvangsarv at overtage bestemte aktiver eller aktiver efter eget valg til vurderingsbeløbet. Det kan ved testamentet endog bestemmes, at denne ret også kan gives til aktiver, der overstiger værdien af den pågældendes arvelod, mod at livsarvingen betaler det overskydende beløb kontant til boet. En efterlevende ægtefælles særlige rettigheder skal dog respekteres.


Man kan også ændre delingsforholdet mellem sine arvinger eller testere til fordel for personer, der ellers ikke ville arve, eller velgørende institutioner o.s.v. Det sidste er især et behov for barnløse ægtefæller eller enlige uden nære slægtninge, eller hvis man har et særligt ønske om at begunstige eksempelvis en af de mange sygdomsbekæmpende foreninger. Alternativet til et testamente vil ofte være, at boet tilfalder statskassen.


Et testamente bør også altid overvejes, såfremt ægtefæller eller samlevende par har børn, som ikke er fællesbørn. For at undgå vilkårlighed, uønskede uligheder o.s.v., bør der oprettes et testamente. Måske ønsker man, at både fællesbørn og særbørn skal arve lige meget - ofte er de opdraget sammen i hjemmet - eller måske ønsker man at tilgodese sin ægtefælle eller samlever på bekostning af et barn, som man reelt aldrig har haft nogen relationer til.


Også blandt ægtefæller, der alene har fællesbørn, kan der være behov for at oprette et testamente, hvori ægtefællerne begunstiger hinanden, for at stille den efterlevende ægtefælle så godt og frit som muligt. Selv om en efterlevende ægtefælle normalt kan hensidde i uskiftet bo med sine og afdødes fællesbørn, er det ofte mere hensigtsmæssigt at skifte boet for at give den efterlevende ægtefælle større frihed, især fordi en ægtefælle ikke skal betale nogen boafgift af sin arv efter den anden ægtefælle. Hvis det således er hensigtsmæssigt for den efterlevende ægtefælle at skifte boet, vil en mestbegunstigelse af ægtefællen kunne lette dennes muligheder for eksempelvis at blive boende i ægtefællernes fælles hus.


Et testamente kan også medvirke til at sikre, at den længstlevende ægtefælle opnår et nødvendigt samtykke fra et særbarn til at hensidde i uskiftet bo, f.eks. ved at begunstige særbarnet ved længstlevendes død.


Ved et testamente kan arvelader også bestemme, at arven skal være særeje for arvingen, således at arvingen ikke risikerer at miste en stor del af de arvede midler ved en senere separation eller skilsmisse. Måske kan der også være et særligt socialt behov for at begrænse rådigheden over arven for arving, som har økonomiske problemer, eller som ikke er i stand til at selv at varetage sine økonomiske interesser på en fornuftig måde.


Dertil kommer mulighederne for ved et testamente at træffe bestemmelse om en lang række andre forhold, eksempelvis om begravelsen, om oprettelse af et legat der støtter særlige formål, eller valg af en bestemt person til at ordne dødsboet, en såkaldt bobestyrer, typisk en advokat.


Vores rådgivning vil også omfatte en gennemgang af mulighederne for i levende live at give gaver til sine børn eller andre, eksempelvis de årlige, afgiftsfri gaver. Der kan også være afgifter at spare ved at overdrage en del af sin formue i levende live til sine børn, enten det drejer sig om mere private forhold eller om et generationsskifte af en betragtelig formue eller en erhvervsvirksomhed. Der kan spares boafgift ved at springe en generation over. 

Endvidere bør man overveje, om det skal være en gave eller et arveforskud, såfremt man forstrækker eksempelvis et barn med økonomiske midler. Giver ønsker måske at sikre, at øvrige børn ikke forfordeles.


Det her nævnte er i følge sagens natur kun en række overskrifter og eksempler for at give et indtryk af de behov, der kan være for at oprette et testamente. Opremsningen er således på ingen måde fuldstændig, og som nævnt har et meget stort antal mennesker behov for at oprette testamente. Selv om det viser sig, at der ikke er behov for et testamente, er det en rar fornemmelse, der giver tryghed, at have sikret sig, at der ikke er et sådant behov.


HVORDAN GØR DE?


Når De har besluttet Dem for at søge rådgivning, ringer De blot aftaler tid til et møde med os.


Vælger De at få lavet et testamente, udfærdiger vi udkast hertil og drøfter det med Dem.


Når der derefter er enighed om indholdet, skal testamentet underskrives på dommerkontoret. Det aftaler vi nærmere.


De vil også få rådgivning om, hvordan De eventuelt senere kan ændre i testamentet eller tilbagekalde det.


HVAD KOSTER DET?


Advokatsalæret afhænger naturligt nok af arbejdets omfang. De vil under det første møde kunne få oplyst, hvad udfærdigelsen af testamentet vil koste, inden opgaven iværksættes. Hvis vores råd er, at De ikke skal oprette testamente, er mødet gratis. Et sædvanligt testamente vil ofte kunne udfærdiges for kr. 4. - 5.000 kr. + moms, afhængigt af, hvor kompliceret dokumentet er. Dertil kommer en retsafgift på 300 kr.